BEDSTE FILM - TOP 20 (DEL 1)

Der er lavet så uendeligt mange fantastiske film, at det ofte kan være utroligt svært at vælge en til at fuldende din filmaften. Jeg har derfor valgt at lave en liste, med hvad der for mig er de bedste. Alle film på listen, er nogen jeg aldrig bliver træt af og som jeg altid vil anbefale til andre. Så for nu, er der kun at sige; God fornøjelse!

Inception (Science-fiction, 2010)

Det er faktisk svært for mig at sige, lige præcis hvorfor "Inception" er en af mine absolutte yndlings film. Men det jeg kan sige er, at det uden tvivl er den bedste biografoplevelse, jeg nogensinde har haft. Filmen indeholder alt, fra fantastiske billeder, musik, twists og ikke mindst en masse skønne skuespillere, såsom Leonardo Dicaprio, Marion Cotillard, Tom Hardy og legendariske Michael Caine. Filmen er lavet af en af mine personlige favoritter Christopher Nolan og handler kort fortalt om Cobb (Leonardo Dicaprio) som dykker ulovligt ind i menneskers drømme, for at stjæle informationer som ellers er utilgængelige. Dette har kostet ham, hans kones liv, og hans mulighed for at være sammen med resten af hans familie. Han får dog muligheden for at genvinde sit gamle liv, i bytte for en meget vanskelig opgave, kaldet for Inception. For mig er "Inception" en film som ingen andre, og er derfor et absolut must-see.


Hvor kan jeg se Inception?

  • Blockbuster (Lej)

  • Itunes (Lej)

  • Netflix

  • Viaplay (Lej)

Shawshank Redemption (Drama, 1994)

"Shawshank Redemption", er for mig en filmklassiker med KÆMPE K! Det er en film jeg altid vil anbefale til folk, hvis de selvfølgelig ikke allerede har set den, eller rettelse, så ville jeg sige de skulle se den igen. Personligt har jeg selv set den over ti gange, og den er stadig ikke et overstået kapitel for mig. Filmen er baseret på Stephen Kings roman; Rita Hayworth and Shawshank Redemption, og er rimelig godt besat på rollelisten, med blandt andre Tim Robbins og Morgan Freeman. Filmen handler om den respekterede bankmand Andy Dufrense (Tim Robbins) som bliver hovedmistænkt, i hans kone og hendes elskers mord. Dufrense får en livstidsstraf og ender i Shawshank fængslet, hvor han klarer sig igennem de mest frygtelige ting, og derefter etablerer et nært venskab, med en anden livstidsindsat ved navn Red (Morgan Freeman). Derudover får Andy arbejdet sig op i fængslets rangsystem, blandt andet ved at hjælpe fængselspersonalet, med sit kendskab til skattelovgivningen. Det er en mærkelig kommentar at skrive om en film, der foregår i et fængsel, men "Shawshank Redemption" formår at skabe en varme og tryghed, i form af et specielt venskab som egentlig er opstået, på grund af den værst tænkelige fejl.


Hvor kan jeg se Shawshank Redemption?

  • Blockbuster (Lej)

  • Filmstriben

  • Netflix

  • Viaplay (Lej)

Interstellar (Science-fiction, 2014)

Puha, jeg kan kun sige at Christopher Nolan gør det igen. Han har skabt det ene mesterværk efter det andet og "Interstellar" er ingen undtagelse. Når man først læser om "Interstellar" som værende en science-fiction film, der foregår i en fremtid hvor kloden er ved at løbe tør for ressourcer, lyder det umiddelbart ikke som det mest spændene for nogen. MEN filmen er altså meget mere end det. Den tidligere NASA pilot og nuværende familiefar (Matthew McConaughey) bliver sammen med en gruppe af forskere, sat på menneskehedens vigtigste opgave. Denne mission gør, at han må efterlade hans mest kære på jorden, i håb om at fuldføre missionen, så de kan vokse op og få et sikkert liv. Udover at filmen er sublim, rummer den også den vildeste rolleliste med Matthew McConaughey, Anne Hathaway, Jessica Chastain og ikke mindst Michael Caine.


Hvor kan jeg se Interstellar?

  • Blockbuster (Lej)

  • Netflix

  • Viaplay (Lej)

Intouchables (Drama, 2011)

Man kan roligt sige at "Intouchables" er den mest sete franske film nogensinde. Man får hurtigt øjnene op for, hvor stor kontrast der er på rig og fattig i det franske, og det er da også det, der er med til at gøre filmen til noget helt specielt. Den fattige og småkriminelle Driss (Omar Sy) får til hans overraskelse jobbet, som hjælper for mangemillionæren Philippe (François Cluzet), der ved en paragliding ulykke er blevet lam fra halsen og ned. Philippe, der savner forandring i hans hverdag, overrumples af Driss’ sarkasme og befriende mangel på medlidenhed. Dette er med til at udfordre deres respektive verdensbilleder, og opbygger et usædvanligt venskab. Filmen er både kærlig og varm, og med dens humoristiske tone, får man en masse smil på læben. Derudover giver det en helt speciel følelse, når man ved at den er baseret på virkelige hændelser. 


Hvor kan jeg se Intouchables?

  • Blockbuster (Lej)

  • Filmstriben

  • Netflix

  • TV2 Play

  • Viaplay (Lej)

The Notebook (Romantik, 2004)

Denne film er min absolut yndlings "kærligheds-riv-mit-hjerte-ud-tude-film", hvis I forstår mig? "The Notebook" er en fortælling om et ungt pars stormende sommerforelskelse. Men deres klasseforskelle og krig, tvinger dem fra hinanden. Hele deres episke kærlighedshistorie bliver fortalt af Duke, som læser højt for sin veninde på plejehjemmet. Man kan ikke andet, end at elske det unge par, der bliver spillet af Ryan Gosling og Rachel McAdams, som efter sigende også blev kærester efter optagelserne på denne fantastiske kærlighedsfilm.

Hvor kan jeg se The Notebook?

  • Blockbuster (Lej)

  • Filmstriben

  • HBO Nordic

  • Viaplay (Lej)

Husk at dette kun var del 1, af en lang liste med fantastiske film, så følg med her på hjemmesiden for opdateringer. Og ellers kan du selvfølgelig gå ind og læse om andre film eller serier, hvis du mangler lidt inspiration til din aften på sofaen.