SJOVESTE FILM - TOP 20 (DEL 1)

Der er ikke noget som en god komedie. For mig er det lidt et univers for sig selv, og en genre som er utrolig svær at mestre. Jeg er vild med mange forskellige slags komedier, og de 10 jeg har listet nedenfor er også meget forskellige i deres måde, de får mig til at grine på. De er allesammen anbefalelsesværdige, på en lidt trist og grå søndag, hvor man bare trænger til et godt grin.

Intouchables (Drama, 2011)

Jeg har tidligere skrevet om "Intouchables" HER! Det er selvfølgelig en meget seriøs film, som besvarer en masse vigtige spørgsmål omkring livet. Derudover er den altså virkelig sjov. Den har så mange humoristiske scener og filmens hovedrolle Driss' (Omar Sy) afslappede tilgang, til et ellers seriøst arbejde, er så sjov og befriende, at du ikke kan andet end at smile eller få et godt grin ud af det.


Hvor kan jeg se Intouchables?

  • Netflix

  • Filmstriben




American Pie (Komedie, 1999)

For mig er "American Pie" en teenage-klassiker. Det er en tåkrummende sex-komedie, hvor man følger en gruppe unge menneskers jagt, på at miste deres mødom. Ja, det er ikke et specielt godt plot og filmen er da heller ikke specielt god, men den er virkelig sjov og skuespillerne i "American Pie" er virkelig sjove, på hver deres måde.


Hvor kan jeg se American Pie?

  • Blockbuster (Lej)

  • Itunes (Lej)

  • Netflix





The 40 Year Old Virgin (Romantik, 2005)

Fra unge jomfruer til en gammel én af slagsen! "The 40 Year Old Virgin" er altså bare sjov. Er du til Steve Carrell, er denne film lige noget for dig. Den har selvfølgelig nogle kiksede øjeblikke, men den er virkelig original, charmerende og ikke mindst sjov på sin helt egen måde.


Hvor kan jeg se The 40 Year Old Virgin?

  • Blockbuster (Lej)

  • Itunes (Lej)

  • Amazon Prime

  • Viaplay (Lej)





There's Something About Mary (Romantik, 1998)

For mig er "There's Something About Mary" en af de mest ikoniske komedier der er lavet. Det er tydeligt at se, at nyere tids komedier, er inspireret af lige netop denne film. Det er en type komedie som har en lidt hård form for humor, som indeholder upassende jokes og som gør grin med blandt andet fysiske og mentalt handicappede. Det er ikke sikkert at det ville blive modtaget på samme måde idag? Jeg kan dog ikke lægge skjul på, at jeg er Vild med Mary!




Hvor kan jeg se There's Something About Mary?

  • Blockbuster (Lej)

  • Itunes (Lej)

  • Viaplay (Lej)



Bruce Almighty (Komedie, 2003)

Jeg ved faktisk ikke helt hvor jeg skal starte ved denne film. Det er ikke verdens bedste film, men Jim Carrey er altså bare én af de sjoveste skuespillere der er, så hvis han er med i en komedie, så er den altså bare sjov. Og det er "Bruce Almighty"!


Hvor kan jeg se Bruce Almighty?

  • Blockbuster (Lej)

  • Itunes (Lej)

  • Viaplay (Lej)







Step Brothers (Komedie, 2008)

Første gang jeg så "Step Brothers", var jeg ærlig talt ikke imponeret. Men jo flere gang jeg har set den, jo sjovere bliver den. Den er dum og åndsvag, og jeg er da også lidt flov over at indrømme, at jeg virkelig syntes den er sjov, men det er den altså!


Hvor kan jeg se Step Brothers?

  • Itunes (Lej)

  • Netflix

  • Viaplay (Lej)







The Hangover (Komedie, 2009)

Kender i det, at man ser en trailer med det sjoveste i filmen og that's it? Det er det gode ved Hangover in Vegas. Den er sjov hele vejen igennem! Den har utrolig mange one-liners, du kan citere i laaang tid og jo flere gange du ser filmen jo flere jokes dukker der op. Et kæmpe plus er at slutningen er fantastisk.


Hvor kan jeg se The Hangover?

  • Blockbuster (Lej)

  • C More

  • Itunes

  • Netflix




Den Eneste Ene (Romantik, 1999)

Her er endnu en film med fantastiske one-liners. Jeg har tidligere skrevet om "Den Eneste Ene" HER! og der tror jeg da også jeg får sagt hvor meget jeg elsker denne film. Den er urimeligt sjov og det vil den altid være. Tak til Susanne Bier for at have skabt en komedie, til os danskere, som vi aldrig bliver trætte af.


Hvor kan jeg se Den Eneste Ene?

  • Blockbuster (Lej)

  • Itunes (Lej)

  • SF Anytime (Lej)





Dumb and Dumber (Komedie, 1994)

Det her er en film der virkelig lever op til dens titel. For mig er det ikke nogen negativ ting, når vi snakker om komedier, men det er altså en dum film, og det er selvfølgelig også det der er meningen. Jim Carrey og Jeff Daniels giver en fantastisk præstation, og er uden tvivl et af de bedste comedy-par at opleve på skærmen (Frank Hvam og Casper Christensen slår dem selvfølgelig lige på målstregen).


Hvor kan jeg se Dumb and Dumber?

  • Blockbuster (Lej)

  • C More

  • Viaplay (Lej)




Anchorman (Komedie, 2004)

Man kommer ikke uden om Will Ferrell når vi snakker om sjove film, sådan er det bare. "The Anchorman" er ligesom "Step Brothers", en film, der bliver sjovere jo flere gange du ser den. Det er simpelthen den eneste måde, hvorpå du fanger alle jokesene. Og ikke nok med at det er en film, med Will Ferrell, så er den fuld af andre sjove stjerner såsom: Steve Carell, Paul Rudd, Christina Applegate og mange, mange flere.


Hvor kan jeg se Anchorman?

  • Blockbuster (Lej)

  • HBO Nordic

Som du nok har bemærket er dette blot 1. del af hvad jeg mener er de sjoveste film. Følg med på siden for at finde ud af hvilke 10 andre film der er at finde på listens 2. del.

You Stay Classy ;-)