THROWBACK THURSDAY // FILM FRA ÅR 2000

Jeg har valgt at lave denne liste, så vi hver torsdag får en god omgang inspiration til hvad jeg mener er nogle gode film, fra det år de udkom. Ganske simpelt, en super god omgang Throwback Thursday!


Memento (Thriller)

'Memento'

"Memento" er en amerikansk psykologisk thriller, skrevet og instrueret af den gode Christopher Nolan. Filmen handler om Leonard Shelby (Guy Pearce) som prøver at finde sin kones morder, hvilket dog kan være noget af en udfordring, da han har pådraget sig en form for amnesi, efter et fatalt biluheld.

Memento kan ses på:

  • Itunes (lej)

  • blockbuster (lej)







American Psycho (Gyser)

'American Psycho'

Jeg ved ikke om jeg nødvendigvis syntes at selve filmen er sindsygt god, men Bale's rolle som psykopaten Patrick Bateman er intet mindre end eminent og er absolut værd at se.

American Psycho kan ses på:

  • Itunes (lej)

  • blockbuster (lej)









Gladiator (Action)

'Gladiator'

Jeg syntes at "Gladiator" er en virkelig god fortælling om det antikke Rom, hvor dødskampene i det ældgamle Colosseum, er centrum for filmen. Filmen rummer en masse fantastiske skuespilspræstationer. Fra den indebrændte og alvorlige gladiator Maximus (Russell Crowe), til den hadefulde og skamforladte kejser Commodus (Joaquin Phoenix), der til tider får det til at løbe koldt ned ad ryggen. Gladiator kan ses på:

  • Amazon Prime

  • Blockbuster (Lej)

  • Viaplay (Lej)




Cast Away (Drama)

'Cast Away'

Det er virkelig mange år siden jeg sidste gang så "Cast Away", og alligevel er det ikke en film, man bare lige glemmer. Tom Hanks er fantastisk i rollen, som den strandede mand, der for alvor bliver testet fysisk og ikke mindst psykisk i jagten på overlevelse. Cast Away kan ses på:

  • Amazon Prime

  • Blockbuster (Lej)

  • Itunes (Lej)






High Fidelity (Romantik)

'High Fidelity'

I "High Fidelity" følger man den midtvejs-krise-ramte Rob (John Cusack), en 30-årig pladebutik-ejer, som er begyndt at se alvoren i, at han ikke bliver yngre. Filmen er en klassisk romcom, som man får et smil på læben af, og som bonus er danske Iben Hjejle også at finde på rollelisten. High Fidelity kan ses på:

  • Blockbuster (Lej)

  • Viaplay (Lej)






The Beach (Drama)

'The Beach'

Den eventyrlystne Richard (Dicaprio) der er rejst til Thailand, kommer pludselig i besiddelse af et kort, der eftersigende skulle vise vejen til en skjult paradis-ø. Den unge og smukke Richard er for nysgerrig og spændt, til ikke at ville sætte jagten ind på at finde dette paradis. The Beach kan ses på:

  • Blockbuster (Lej)

  • Itunes (Lej)

  • Viaplay (Lej)






Billy Elliot (Drama)

'Billy Elliot'

Den unge Billy forelsker sig ved et tilfælde i ballet, men ved at det ikke er velanset i familien, hvor han i forvejen er det "sorte får". Nu står den unge dreng på en skillevej, imellem det han virkelig elsker, eller at gøre det hans familie altid har forventet af ham. Jeg syntes "Billy Elliot" er en fantastisk film, da den viser at det ikke altid er nemt at skille sig ud, men at det oftest er den rette ting at gøre.

Billy Elliot kan ses på:

  • Blockbuster (Lej)

  • Filmstriben

  • Itunes (Lej)




Men of Honor (Drama)

'Men of Honor'

Er du til hele det der amerikanske krigs-tema, så er jeg sikker på at "Men of Honor" vil falde i din smag. Filmen handler om Carl Brashear (Cuba Gooding Jr.) som er opsat på at blive den første afro-amerikanske "Navy-Diver", i en tid hvor racismen er ubarmhjertig. Det mærker Carl, da hans "Master Chief" (Robert De Niro) er meget opsat på at se ham fejle. Men de mange udfordringer og vilkår formår at udvikle og skabe et specielt bånd, imellem de to mænd. Men of Honor kan ses på:

  • Blockbuster (Lej)

  • Itunes (Lej)

Erin Brockovich (Drama)

'Erin Brockovich'

Er du ligesom jeg, vild med Julia Roberts, så er det her uden tvivl en film for dig. Trods den lidt uvante rolle for den smukke Roberts, så formåede hendes skildring i "Erin Brockovich" at berige hende en Oscar-statuette. Og det er da ikke uden grund. Filmen er underholdende og spændende og skildrer en sand historie, på umådelig god vis. Erin Brockovich kan ses på:

  • Blockbuster (Lej)

  • HBO Nordic

  • Netflix





Remember the Titans (Drama)

'Remember the Titans'

En sort mand hyres til at træne et highschool fodboldhold i Virginia i 70'erne. Racismen er på sit højeste og mange hvide spillere nægter at spille, så længe han er træner. De hvide og sorte spillere lærer dog at respektere hinanden og dette er med til at udvikle holdet og deres venskaber på trods af deres hudfarve. Remember the Titans kan ses på:

  • Blockbuster (Lej)

  • Itunes (Lej)

  • Viaplay (Lej)






Husk at dette blot var første Throwback Thursday og at der allerede på næste torsdag, vil være fokus på film fra år 2001. Kan du ikke vente så længe, så er du mere end velkommen til at finde forskellig inspiration her på siden eller på instagram @filmogserier